De bedste surdejsrugstykker

elleve hurtige om mig

Skærmbillede 2015-07-30 kl. 12.24.38Det gik op for mig, at jeg ikke har præsenteret mig selv – ikke sådan rigtigt. Jeg vil gerne have, at bloggen bliver en pose blandede bolsjer (okay, jeg havde lige problemer med at stave til bolsjer) – så altså lidt om alt det hverdagslykke, jeg omgiver mig med hver dag – og det kan det jo ikke, uden at i ved bare lidt om, hvem Julie er, så her får i lidt.

Jeg er fraVestjylland – born and bred. Jeg vil ikke komme ind på, hvor helt præcist, for oddsene er, at i aldrig i jeres liv har hørt om det, men det er tæt på Esbjerg!

Jeg har lige tilbragt tre måneder i Asien med fire af mine bedste veninder.

Jeg hader George Michaels sange – ikke Whams, de er fandeme cool nok, men hvis der går Careless Whisper i den i radioen er jeg nødt til at slukke. Det er blevet et ret stort irritationsmoment for mig.

Jeg er lige – i dag, faktisk, blevet optaget på Aarhus Universitet. Jeg skal læse medievidenskab og jeg glæder mig helt afsindigt.

Min yndlingsby er London, og jeg drømmer om at bo der engang.

Jeg er 21 år i skrivende stund, og bliver 22 senere i år.

apropos overstående har jeg konstant alderskrise, og føler ikke, jeg udretter nok med mit liv.

Jeg kan ikke leve uden honningmelon, og jeg kan sagtens spise et kilo om dagen.

Jeg er inderst inde 65 år gammel – jeg elsker Tv2fri, madprogrammer og drømmer om at gå til kurser på aftenskolen.

Jeg knuselsker serier, men det stresser mig, at jeg ikke har tid nok, til at se dem alle sammen – jeg vil jo også gerne nå at se mine yndlings flere gange.

min kæreste og jeg har været sammen i snart seks år, og folk har svært ved at forstå det, når jeg fortæller dem det.

 

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste surdejsrugstykker