Pointy

Skærmbillede 2015-07-25 kl. 21.36.20Selected/Alexander Wang

Jeg har været på jagt efter et par perfekte herreinspirerede sko, og jeg faldt over overstående fra Alexander Wang, og okay, hvor lækre er de ikke også lige? Heldigvis fandt jeg et ret godt alternativ hos Selected i 100% læder, og de gør det ret godt.

Asos saved items #1

Skærmbillede 2015-07-25 kl. 16.53.241/2/3/4/5/6

Mens langt de fleste går og drømmer om varmere himmelstrøg, nyder jeg den lidt (læs: meget) kolde sommer vi har haft indtil videre. Efter tre måneder i Asien er det faktisk bare behageligt at komme hjem til lidt mere efterårsagtige temperaturer. det er også her vi har, lad os bare lige blive enige om det, mulighed for at klæde os bedst på; vi har ikke brug for en jakke, men lag på lag af lækre materialer ser bare godt ud, og det kalder 25 grader og høj solskin bare ikke på! Så mens i går og hamstrer skønt badetøj og solhatte, kigger jeg på lunere beklædningsdele, og hvilket sted er bedre end Asos? Asos er og bliver FANTASTISK! Der er tit rigtig god kvalitet at få for få penge, og især ASOS WHITE kollektionen er rent stil- og kvalitetsmæssigt lige i øjet. Jeg kan mærke, at jeg bliver større og større fan af det androgyne, selvom jeg altid har svoret, at jeg aldrig ville begive mig i nærheden af den stil – jeg har altid fundet det utrolig smukt på de kvinder, der kunne bære det, jeg har bare aldrig anset mig selv for at være en af dem. Jeg er så småt startet med et par marineblå peg leg trousers, som jeg allerede er vildt forelsket i, og mon ikke jeg engang skal have erhvervet mig et par pinstriped også – nummer fire er i hvert fald et lækkert bud.

Den evige jagt på den perfekte læderjakke

Skærmbillede 2015-07-24 kl. 16.56.42Ganni/MbyM/Acne/Topshop/Selected/Selected

Mange af os kender den; kampen for at finde den perfekte udgave af et uundværligt garderobeitem. For mange er det de klassiske sorte jeans, bevares, jeg har da stadig ikke selv fundet de rigtige endnu, men i mit hoved rumsterer en sejere kamp; den perfekte læderjakke. Dén er bestemt ikke nem at finde, og jagten er bestemt dyrere end jeansversionen, her er der ikke råd til mange fejl. Jeg har været utrolig glad for min tidligere læderjakke, men grundet et stort vægttab sidder den bare ikke godt mere. De overstående seks er fine alternativer, og Acnejakken er bestemt en favorit, men jeg tror det må forblive et drømmekøb, jeg går og lurer på i Magasin – i hvert fald lidt endnu.