Dutch braid

Marrokansk kylling med rosiner, peanuts og couscous

IMG_9379 IMG_9380 Da jeg var i Dubai for et par måneder siden blev jeg introduceret en smule til det nordafrikanske køkken da vi besøgte en marokkansk restaurant. Jeg har forsøgt at genskabe en smule af det i den her ret, som er en skøn symfoni af de velbenyttede marokkanske krydderier i samspil med kylling, rosiner og couscous. Alene duften der spredes i køkkenet under tilberedningen kan sende en fuldstændig til vejrs! Det er fantastisk at vælte en krydderihylde ned i en ret.

Ingredienser (2 personer)

2 stk kyllingefilet

1,5 spsk mel

2 rød- eller hvide løg – jeg brugte hvide

2 tsk stødt kanel

1/2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kardemomme

1 tsk spidskommen

1/2 tsk stødt koriander

1/2 tsk stødt chili

3 dl hønsebouillon

en håndfuld rosiner

skal fra 1/2-1 citron og saften fra en halv

en håndfuld peanuts, mandler, pinjekerner, cashewnødder eller hvad man nu lige har i skabet

olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde

Skær kyllingen i små stykker og vend det i en blanding af mel, salt og peber. Opvarm olivenolien i en pande eller en wok og steg kyllingen heri. tag kyllingen af panden og hæld det i en skål. Opvarm påny olivenolie i wokken og tilsæt løg (skær det gerne i skiver og ikke små tern) lad dem stege i 5-10 minutter indtil de er bløde. tilsæt herefter bouillonen, krydderierne, rosinerne og citronskallen. lad det simre på lavt blus i 5-10 minutter til retten er tyknet en smule – tilsæt eventuelt lidt mere bouillon, hvis du ønsker din sovs tyndere (den må ikke være alt for tyk, da den skal trænge ned i couscous’en) Tilsæt til sidst mere citronsaft og de ønskede nødder.

Serveres med couscous (som forresten er det nemmeste og hurtigste i verden, følg blot pakkens anvisning), hjemmelavet hummus (find opskriften her), og eventuelt et klar natural yoghurt.Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dutch braid