Skærmbillede 2015-07-25 kl. 22.41.14

Der er mange der hver dag spørger indtil det vægttab, jeg har været igennem. Det er et emne, jeg har utrolig svært ved at snakke om, og det kan være svært at fortælle hvorfor, men for mig er det ekstremt personligt, og ikke noget jeg har lyst til at snakke med alle om. Dog ved jeg, at det hjalp mig rigtig meget at læse om andres succeshistorier, så derfor får i min her.

Det øverste billede er af ældre dato – næsten tre år for at være helt præcis. Det er heldigvis ikke sådan, jeg ser mig selv mere, selvom jeg på det tidspunkt levede i det, man vist godt kan kalde selvbenægtelse. Det var først da jeg, over et år senere, steg på vægten for første gang i meget lang tid, at jeg kunne se, hvad tre, gode vel at mærke, år på gymnasiet havde gjort ved min krop. Det var egentlig ikke gymnasiets skyld. Det var kulminationen på mange år med rigtig dårlig livsstil. Det var udelukkende chokket over tallet på vægten, der gav mig skubbet, intet andet, og jeg gik i gang fra øjeblikket jeg trådte ned af den. Halvandet år er der gået siden den dag, og alt har ændret sig for mig. Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg puttede i munden. Det har jeg aldrig gjort før. Jeg indså, at der var visse ting i min kost, som jeg var nødt til at udelukke, og det er det, der har fungeret for mig. Jeg har skåret næsten alt brød ud af min kost. Jeg påstår ikke, jeg er glutenallergiker – det ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke er, men den effekt brød har på min krop, er ikke noget jeg bryder mig om. Jeg drikker meget sjældent sodavand af den simple grund, at brusen gør mig oppustet og dårlig – ligesom brødet gør. Dertil skal det lyde, at jeg generelt aldrig drikker mine kalorier (bortset fra når jeg går all-in i byen, men det skal der også være plads til). Jeg har indført ekstreme mængder af grøntsager i min kost, og bestræber mig på at undgå så meget gluten ved at erstatte det med grønt – det samme gælder kød. Jeg er langt fra blevet vegetarisk, men jeg kan godt lide tanken om at holde visse dage i min uge kødfrie. Jeg spiser så vidt muligt ikke kemi og e-numre (og jeg hader, at bland-selv-slik går ind under her!). Jeg har i løbet af mit vægttab fået meget svært ved at give min krop fødevarer, som den ikke kan bruge til noget, og jeg forsøger derfor så vidt muligt at fremstille størstedelen af mine ting selv. Det er tidsrøvende, men det er heldigvis en af mine største fritidsinteresser. Sidst men ikke mindst har jeg brugt rigtig meget tid i fitnesscenteret. Det var ikke nødvendigt for mit vægttab, det gik fint uden, men det er en kæmpe motivation, og at alt bliver mere fast er jo bare en bonus (; I sidste ende er det vigtigste for et succesfyldt vægttab; spis mindre end dit energibehov, det er hårdt og svært men simpelt.

Det år det tog mig at tabe mig det, jeg drømte om, har ikke været speciel svær, det er jeg nødt til at indrømme. Jeg er heldigvis af natur ret målbevist, og da jeg endeligt havde sat mig det for, var det ikke svært at komme igennem. Kampen har for mig ligget i det at acceptere, at der ikke konstant er fremgang. Min verden har tit ramlet på grund af få hundrede gram, hvilket jeg ved er åndssvagt, men tanken om, at man gør alt korrekt, uden vægten er med en, er bare altoverskyggende. Det er noget, jeg arbejder rigtig meget med, og noget, jeg forhåbentlig bliver bedre til med tiden. Badevægten er nok min største fjende i hele den her proces, men det er også en kæmpe motivation, så jeg er ikke klar til at pakke den væk endnu, selvom jeg ved, at mange anbefaler det.

Jeg har i alt tabt mig knap 35 kilo – jeg er gået fra 91,9 til 57 (det er ret grænseoverskridende at skrive, but there it is) Jeg er lykkelig over resultatet, og har aldrig følt mig mere tilpas i mig selv, end jeg gør nu. Jeg har stadig mit at arbejde med – bestemt, men jeg dropper ikke nogle af de vaner, jeg har fået. Det er kliché, men det er bare vigtigt at se det hele som en livsstilsændring og ikke en kur. Det hele er dog ikke lutter lagkage, for der er også dårlige sider ved vægttab.

1. du taber dig – OVERALT. Det gælder altså også dine bryster – desværre.

2. Der vil altid være folk der mistænker dig for diverse spiseforstyrrelser og folk, der fortæller en, at man skal slappe af. Det er noget af det, jeg har haft sværest ved at acceptere, fordi jeg inderst inde har vidst, at det var det, der var bedst for mig, og at jeg derfor ikke har følt for at skulle forsvare det. Men jeg ved også, at meget af det er oprigtig bekymring, og ikke kommer fra et ondt sted.

3. Det fylder meget i hverdagen – af og til ubevidst, men det fylder helt bestemt, og kan godt virke tyngende på mange måder.

4. Strækmærker. BUT WHY?!

AV, det var en lang smøre. Jeg har som sagt selv brugt andres historier som støtte og motivation gennem mit eget vægttab, så det kunne vel ikke skade at sende endnu en viralt. Held og lykke!