Forleden da jeg var i Ikea faldt jeg over dette lille limetræ. Hvor sød er den ikke lige?! Nu må vi så se, hvor længe jeg kan holde liv i sådan en! Potteskjulerne er forresten fra Søstrene Grene og findes i tre forskellige størrelser. Jeg har købt et helt lager af dem, for jeg synes virkelig de er fine, og ikke alt for pussenussede, som mange af dem godt kan være.

Som lovet kommer her en guide til, hvordan jeg laver og bruger min surdej. Det er slet ikke så besværligt, som folk gør det til, og brødet er altså bare mere lækkert når det tilføjes den syrlige smag. Denne surdej er lavet på hvede, den er derfor bedst egnet til lyst brød (herunder også brød bagt på rug- og grahamsmel), og ikke så meget til fremstilling af rugbrød, hvor jeg nok ville anvende en grovere en af slagsen.

Surdej af hvede

Dag 1: 2 dl lunken vand og 2 1/2 dl hvedemel samt 1 spsk flydende honning

Dag 2: 1 dl lunken vand og 1 1/2 dl hvedemel

Dag 3: 1 dl lunken vand og 1 1/2 dl hvedemel

På førstedagen røres ingredienserne sammen til en tynd grød, dækkes med film og stilles på køkkenbordet. Den skal gerne dufte syrligt og boble en smule på toppen. På anden- og tredjedagen røres mel og vand i dejen, og den hviler igen tildækket på køkkenbordet. på fjerdedagen er surdejen klar til at blive brugt.

Surdejen opbevares i køleskabet, og skal fodres ofte for ikke at dø – det lyder voldsomt, men man skal huske, at den faktisk er levende! Jeg fodrer min cirka 2 gange i ugen med 1 dl mel og en halv dl lunken vand.

Når surdejen skal bruges skal den gerne tages ud af køleskabet en halv til en hel time inden den skal bruges, så kan du også lige tjekke, at der stadig er liv i den, den skal igen boble og dufte syrligt – hvis den nærmere lugter af sur skraldespand, skal den ud. Ligeledes er det en god idé lige at fodre den efter brug. Hvis surdejen ikke bruges i længere tid, bliver den selvfølgelig stor, og så kunne det jo være, man havde en i omgangskredsen, der ville blive glad for en klat surdej (;

Fremgangsmåden er fundet på frkmuffin.blogspot.dk

Lige nu leder jeg med lys og lygte efter en anledning til at klikke disse folieballoner hjem fra Ebay, men eftersom der hverken er fødselsdag eller et nyt år rundt om hjørnet før december, må jeg lige lægge den i gemmeren til den tid. Er de ikke fantastiske? de kan købes her.

Indrømmet – jeg er ikke den store tedrikker. Jeg er efterhånden inkarneret kaffeelsker, og det er altid min første prioritet om morgenen, men det er som om, te bare er hyggeligere, eller er det bare mig? Der er nok gået for meget hverdag i kaffe for mig til, at jeg synes det er hyggeligt. Jeg var lige forbi Søstrene Grene – (som jeg forresten gerne er et par gange i ugen – jeg er KÆMPE fan, det er næsten flovt) og jeg faldt over deres teudvalg, som faktisk er ganske glimrende for en amatørtedrikker som jeg. For det første har de en Bailey’s-te. amen altså, jeg er all-in på bailey’s-vognen når den kommer på bordet hos min forældres generation, for den smager jo hammergodt! For det andet har de mangote – en af mine absolut yndlingsfrugter, og for det tredje havde de sommernat frugtte – noget min mor nu har bildt mig ind er meget udbredt, men som jeg aldrig har hørt om. Den er fantastisk, og jeg drikker den med en skive citron og et skvæt stevia. Den bliver god til de kolde efterårsaftener.

Det gik op for mig, at jeg ikke har præsenteret mig selv – ikke sådan rigtigt. Jeg vil gerne have, at bloggen bliver en pose blandede bolsjer (okay, jeg havde lige problemer med at stave til bolsjer) – så altså lidt om alt det hverdagslykke, jeg omgiver mig med hver dag – og det kan det jo ikke, uden at i ved bare lidt om, hvem Julie er, så her får i lidt.

Jeg er fraVestjylland – born and bred. Jeg vil ikke komme ind på, hvor helt præcist, for oddsene er, at i aldrig i jeres liv har hørt om det, men det er tæt på Esbjerg!

Jeg har lige tilbragt tre måneder i Asien med fire af mine bedste veninder.

Jeg hader George Michaels sange – ikke Whams, de er fandeme cool nok, men hvis der går Careless Whisper i den i radioen er jeg nødt til at slukke. Det er blevet et ret stort irritationsmoment for mig.

Jeg er lige – i dag, faktisk, blevet optaget på Aarhus Universitet. Jeg skal læse medievidenskab og jeg glæder mig helt afsindigt.

Min yndlingsby er London, og jeg drømmer om at bo der engang.

Jeg er 21 år i skrivende stund, og bliver 22 senere i år.

apropos overstående har jeg konstant alderskrise, og føler ikke, jeg udretter nok med mit liv.

Jeg kan ikke leve uden honningmelon, og jeg kan sagtens spise et kilo om dagen.

Jeg er inderst inde 65 år gammel – jeg elsker Tv2fri, madprogrammer og drømmer om at gå til kurser på aftenskolen.

Jeg knuselsker serier, men det stresser mig, at jeg ikke har tid nok, til at se dem alle sammen – jeg vil jo også gerne nå at se mine yndlings flere gange.

min kæreste og jeg har været sammen i snart seks år, og folk har svært ved at forstå det, når jeg fortæller dem det.